Mottaker: | MARCUS GRØNVOLD |
Datering: | 19. september 1878 |
Sted: | GOSSENSASS |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Konvolutt
Herrn Historienmaler M: Grønvold.
Barerstrasse 58.
Rückgebäude.
München.
fr:
Kære herr Grønvold!
Af
Deres broder, der endnu opholder sig i
Sterzing, og som fra og til besøger os, erfarer jeg at De nu er vendt tilbage til München, og på god ægte landsmandsvis benytter jeg denne underretning til at bebyrde Dem med en kommission.
Indlagte veksel kom mig nemlig først hersteds ihænde, og da den er stilet til «Bayerische Vereinsbank» kan jeg ikke andetsteds få den anbragt. Skulde De derfor ville bevise mig den venskabstjeneste at hæve beløbet for mig og sende
mig samme i rekommanderet brev hid til Gossensass med adresse: «L: Gröbners Gasthaus»? Vekselen har jeg på bagsiden forsynet med mit navn. Beløbet (naturligvis med fradrag af porto og andre udgifter) modtages gerne i tyske pengesedler, hvilke hersteds sælges fordelagtigt. Skulde jeg på nogen måde kunne være Dem til gentjeneste, vilde det være mig særdeles kært. Her bliver vi rimeligvis til henimod udgangen af denne måned og agter da at gå over Florenz til Rom. Tænker ikke også De på at komme did ned til vinteren? Her i Tyrol har vi nu det herligste sommervejr med passelig varme og en fortræffelig frisk luft. Ellers er herfra intet at melde; fra Deres broder har De naturligvis jævnlig efterretning; han ser kraftig og frisk ud og er visst meget flittig. At vi havde den overraskelse og
glæde at se professor Maurer og
Markus her på deres gennemmarsch, ved De formodentlig. Hvem ved – kanske overrasker De os en skøn dag på samme behagelige måde!
Om Deres diverse rejser i sommer vil jeg ikke udspørge Dem forinden vi engang igen mundtlig kan tales ved. Derimod beder jeg Dem at bringe hele det Maurer’ske hus såvelsom andre venner og bekendte, De i München måtte støde på, vor bedste hilsen. At en sådan først og fremst sendes Dem selv, behøver jeg ikke at bemærke, og i håbet om at De med sædvanlig velvilje undskylder den ulejlighed, jeg volder Dem, tegner jeg mig
Deres venskabeligst forbundne
Henrik Ibsen.